Justify Rebellion
Lider du af irriterende naboer? Ville du for alt i verden ønske dig aldrig at høre dem igen? Så er Justify Rebellion din redning: Hårdtslående, tungt, og mere larmende end et jetfly, der letter fra din øregang, hvis såkaldte jetfly kunne spille 80’er inspireret heavy-fucking-metal.
Hidkaldende fra Slagelse har kvartetten skabt sig et navn med deres old-school lyd og en masse på hjerte, kulminerende på deres albums ‘Unleashing The Beast‘ (2018) og ‘The Ends Justify The Means‘ (2020). Disse plader griber dig om halsen og leverer en solid højre, mens de sammensmeltede musikalske metalindtryk fra bandet råber dig ind i ansigtet som en løve, der træder på en LEGO-klods!
Med en hel del liveshows i rygsækken har bandet blandt andre besøgt Amager Bio, Næstved Metalfest, Pumpehuset og Asgaard Rock Festival. Rebellerne er ude efter blod, sprut og større basforstærkere. Hyldet for deres energi og karisma på scenen, kombineret med de gyngende heavy metal-hymner, garanterer hvert et show at efterlade dig ømme nakkermuskler den efterfølgende dag, og kender du musikken, bliver deres sange kun endnu bedre, når du hører dem live. Hvis du får chancen for at se dem, bør du uden tøven gribe den!
Under den verdensomspændende Covid-19-pandemi har bandet performet flere livestreamkoncerter, såsom Nordic Noise 2020 på Karosserifabrikken, Helsingør, i samspil med andre ligesindede artister, for fortsat at kunne bringe rock til fansene derude. Imens er en dokumentar om bandet blevet filmet under indspilningen af ‘The Ends Justify The Means’. Denne dokumentar portrætterer, hvordan bandet har holdt sammen under pandemien og anvendt alternative måder at tilfredsstille deres evigt heavyhungrende fans.
Rebellerne har brændt scener landet over, heriblandt:
High Voltage – København
Pumpehuset – København
Amager Bio – København
Musikhuzet – Rønne
Magasinet – Nakskov
Asgaard Rock Festival – Asnæs
Rust – København
Musikhuset – Slagelse
Badeanstalten – Slagelse
Kongebryg – Næstved
Halmtorvet 9 – København
Karrosserifabrikken – Helsingør
Lygten St. – København
Remisen – Gilleleje
”Their sound is powerful, fun, and well refined. Already garnering some success with their debut album, they have set their sights on building from that success with the album “The Ends Justify The Means”. (10/10) – Metal-Temple.com